Danmarksserien Pulje 4

AaB-træner: Vi får hænderne fulde mod Vejgaard

Foto: AaB

Hvem møder I og hvornår?
– Vi møder topholdet Vejgaard på lørdag kl.13 på Hornevej.

Hvad er dine forventninger til kampen?
– jeg forventer 2 hold der gerne vil vinde. Vejgaard er tæt på at rykke op og vinder de, er de meget tæt på at nå deres mål. De har en stærk vinderkultur, en dygtig trænerduo og mange erfarne divisionsspillere. Så vi får hænderne fulde.

Ud fra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer til at stå overfor?
– De har en homogen trup med et fast spilkoncept, som de er dygtige til at udføre. Især deres fysiske styrke kan være svært at håndtere for vores unge gutter. Lokalopgør har sit eget liv og derfor kan begge hold ikke bruge tidligere kampe til noget. Så jeg håber begge hold kommer for at give tilskuerne en god kamp.

Hvordan ser truppen ud til opgøret?
– Vi har 3 skader og 2 andre står ikke til rådighed, men vi stiller med et stærkt hold!