Jylland Serie 1 Pulje 8

AGF-træner efter IFSK-kamp: 2-0 ikke altid den farligste føring

Foto: Kim Kristensen, AGF

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi mødte IFSK og vinder kampen 2-1.

Hvordan vil du beskrive opgøret?
– En tæt dyst mellem to meget lige hold. Ærgrer mig lidt over vi ikke lukker den til 3-0 hvor vi har en stor mulighed. Omvendt da IFSK kommer på 2-1 så har de efterfølgende også nogle muligheder for at komme på 2-2. Men alt i alt er jeg glad for, at vi kunne modbevise, at 2-0 ikke altid er den farligste føring.

Hvilke spillere skilte sig positivt ud i matchen?
– Synes en Kasper Vej har set stærkt ud på det sidste. En bundsolid kamp hvor han vinder samtlige nærkampe. Derudover har Max Pein også leveret godt på venstre back efter han har fået chancen og så har vi i dag 3 udskiftere som også fortjener stor ros for deres indhop.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
– Som altid en stærkt modstander. Spillede en god kamp, men synes ikke de bliver farlige før de får deres reduceringsmål. Et hårdtarbejdende hold som vi dog har overtaget mod. Jeg synes vi er to lige hold, men det virker til, at vi lige har en streng mere at spille på end IFSK. De sidste 4 opgør har vi vundet de 3. Så måske er IFSK et middelmådigt hold og så må vi jo være middelmådigt+. Det er ikke alle hold der får lov at vinde mid et fint hold som IFSK to gange på en sæson. Det er vi naturligvis tilfredse med.