Danmarksserien Pulje 3

B1913 IMPONERET OVER VARDES SPIL

Foto: Campus Road, B1913

Hvilket hold var rækkens positive overraskelse og hvorfor, samt hvilket hold har skuffet mest i efteråret?
– Ved ikke om jeg er specielt overrasket over holdene i rækken. Jeg er ikke overrasket over at Varde ligger hvor de gør. Jeg er imponeret over deres spil, jeg havde måske forventet at Varde og Næsby var trukket endnu mere fra i toppen end de er.

Hvilken kamp vil du fremhæve som jeres “svendestykke” i efterårssæsonen og hvorfor? Samt hvordan føler du i har haft en god opbakning rent tilskuermæssigt i løbet af efteråret?
– Vi slog Næsby 2-1, i en kamp hvor drengene kæmpede som vilde, så den vil jeg fremhæve. Udover det har vi de sidste par gange spillet gode kampe imod “de røde”, som er sjove kampe at vinde. Rækken har mange lokalopgør, og jeg syntes vi har fin opbakning til vores kampe, både hjemme og ude.