Jylland Serie 1 Pulje 5

B52 uden 9 mand til RKG-kamp

Rasmus Køhrsen, B52/Aalborg-målmand, har fået en snak med Ligabold.dk før deres kommende kamp. Læs blandt andet om hans forventninger til kampen og hvordan truppen ser ud her.

Hvem møder I og hvornår?
– Vi møder topholder Klarup på udebane.

Hvad er dine forventninger til kampen?
– Puha, det er lidt med bange anelser vi tager turen ud til Klarup. Vi mangler til dagens opgør hele ni mand, da fem mand bl.a. er på en årlig tur til Sofia, så det bliver et noget nyt og noget uprøvet hold, vi sender afsted. Ingen tvivl om at vi får det rigtig svært, det kommer i hvert fald til at handle om overlevelse.

Ud fra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer til at stå overfor?
– Vi møder rækkens tophold, så selvfølgelig blir det en hård opgave. Og så er det altså altid en fornøjelse at komme forbi Klarup Stadion, hvor der venter en “varm” velkomst fra tilskuerne.

Hvordan ser truppen ud til opgøret?
– Vi mangler som sagt ni mand fra truppen, men Klarup kunne desværre ikke rykke kampen.