Jylland Serie 2 Pulje 11

BEDRE END SKAGEN-TRÆNEREN FORVENTEDE DET

Skagen Stadion 5499

Hvilken slutplacering fik I og er du tilfreds med Jeres pointhøst og placering og føler du den stemmer overens med jeres præstation i efteråret?
Vi endte som nummer 6 i rækken med i alt 18 points, hvilket var over mine egne forventninger. Vi mistede 5 stamspillere i sommer, og derfor var vores forventninger til at indløse en sæson yderligere i serie 2 ikke store. Dejligt at blive positivt overrasket.

Hvis du skal beskrive Jeres efterårssæson, hvilke ord vil så være mest betegnende?
Overvældende indsats af de unge drenge. Vi har i flere kampe haft 7 u19 spillere i startopstillingen. De har imponeret med deres indstilling og i høj grad med tilgangen til det taktiske aspekt. De lærer hurtigt.