København Serie 2 Pulje 4

BK Viktoria-chef: Der har været mange højdepunkter i foråret

Foto: Bk. Viktoria

Hvad var Jeres fodboldmæssige højdepunkt i foråret og hvad står indprentet som den største skuffelse?
– Der har været mange højdepunkter; vi har bl.a. vundet sejre på 7-0, 8-0 og 9-1 her i foråret, men det er klart, at det at vi slår Græsrødderne, som ender på andenpladsen, to gange er vigtigt for os. Især i “sæsonfinalen”, sidste kamp, som var en direkte duel om førstepladsen. Det er svært at tale om skuffelse, men vi røg da ud af pokalen til Union, som var omtrent så suveræne i KS som vi var i serie 2. Det lever vi fint med og vi prioriterede det ikke voldsomt ift. den ordinære turnering.

Hvilket hold vil du betegne som “forårets overraskelse” og hvorfor?
– På den positive side fandt Amager FF formatet da Brian og co. kom til og fik skovlet point hjem i bunker. Et flot hop opad i tabellen!

Der er også altid negative overraskelser, hvis du skal finde den i Jeres række, hvilket hold har så skuffet dig mest?
– Det var voldsomt at se FK6K kollapse som de gjorde. Jeg havde forventet at skulle kæmpe med dem til det sidste. Det er synd og temmeligt mærkeligt, for der er virkeligt mange gode spillere på holdet.