Fyn Serie 2 Pulje 3

BLÆSENDE KAMP MELLEM SSV OG MIDDELFART

Foto: Albani Arena, SSV Højfyn

Endnu en kamp er overstået – hvem mødte I og hvad blev slutresultatet, samt hvem stod for jeres mål i kampen?
– Vi møder Middelfart på en åben og blæsende træningsbane i Middelfart. Vi vinder Kampen 4 – 2, Kasper Platz scorer en enkelt og Benjamin Madsen laver et flot Hattrick og bliver fortjent kåret til Kampens spiller af holdet.

Hvad overraskede dig mest i løbet af jeres seneste kamp og føler du kampens resultat var i overensstemmelse med spil og chancer?
– At Middelfart gerne vil spille på en træningsbane frem for deres kampbane eller en af deres kunstbaner. En træningsbane her i start oktober efterlader en del at ønske og flot fodbold er en by i Rusland under de forhold. Kampen blev en fysisk magtkamp hvor vi trækker det længste strå. I 1. halvleg er vi meget dominerende og fører 2 – 0 ved pause, selvom vi har mange store chancer og 2 skud på overliggeren. Middelfart kommer bedre ud til 2. Halvleg men kampen bliver aldrig rigtig spændende og bortset fra et par enkelte situationer er Middelfart aldrig rigtig farlige.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
– Jeg er sikker på at han gjorde sit bedste. Dog må jeg bare sige at vi har set bedre før