Albaniserien

BOGENSE-ANFØRER: TAK FOR TILSKUEROPBAKNINGEN

Bogense 7661

Hvilket hold var rækkens positive overraskelse og hvorfor, samt hvilket hold har skuffet mest i efteråret?
– Den positive synes jeg vi og Allesø tager. Som oprykkere er det ekstremt flot at ligge nr. 4 og nr. 2. Jeg er lidt skuffet over hold som Nr. Aaby og SFB. Begge er stærke hold, men de har bare ikke kunne få det til at fungere her i efteråret og ligger derfor under stregen.

Hvilken kamp vil du fremhæve som jeres “svendestykke” i efterårssæsonen og hvorfor? Samt hvordan føler du i har haft en god opbakning rent tilskuermæssigt i løbet af efteråret?
– Jeg synes egentlig vi har et par kampe hvor vi spiller ekstremt godt og disciplineret fodbold. Jeg vil sige kampen mod SSV som vi vinder 0-3 på udebane og kampen mod rækkens nr. 2 Allesø som vi slår 3-0 på hjemmebane. Tilskuermæssigt er vi ekstremt priviligeret. Vi har, ligegyldigt om det er ude eller hjemmebane, altid over 50 tilskuere på lægterne som hepper på os. Det er vi meget glade for og samtidig meget stolte af. TAK