Jylland Serie 1 Pulje 10

BV OKSBØL SLUTTEDE MED 0 POINT PÅ KONTOEN

Foto: BV Oksbøl

Hvilken slutplacering fik I og er du tilfreds med Jeres pointhøst og placering og føler du den stemmer overens med jeres præstation i efteråret?
– Vi sluttede sidst med 0 point på kontoen. Hverken spillerne eller mig selv er tilfredse med vores pointhøst. Vi har alle en fælles følelse af at vi burde ha fået point ud af en del af vores kampe. Om det havde været nok til at redde os ved jeg ikke, men det havde ikke været ufortjent hvis vi havde slettet det nul der står ud for os i tabellen.

Hvis du skal beskrive Jeres efterårssæson, hvilke ord vil så være mest betegnende?
– Det har været et hårdt og udfordrende efterår. Mest af alt på det psykiske plan. Vi har præsteret overraskende positivt selvom vi har haft det svært. Udover en enkelt halvleg, hvor vi faldt fra hinanden, har vi kæmpet, arbejdet og vist god moral og vilje. Det har virkelig været opløftende at se hvordan alle har arbejdet både individuelt og som hold på at vende tingene til vores fordel.