Jylland Serie 1 Pulje 9

BV Oksbøl-træner: Vi blev snydt for 3 point mod HTS

Søren Werner, BV Oksbøl-træner, har fået en snak med Ligabold.dk efter deres senest turneringskamp. Læs blandt andet om hans reaktion på opgøret og hvordan han vurderer præstationerne hidtil i foråret.

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi mødte HTS på udebane fredag aften og tabte 1-0.

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Reaktionen lige efter kampen var at vi var blevet snydt for 3 point. Jeg syns helt bestemt vi var det bedste hold på dagen og dem der jagtede sejren mest. Nu hvor jeg har sundet mig lidt handler det nok os om at præstationen var så meget bedre en sidste kamp mod Aulum. Jeg var rigtig glad og stolt over st vi rejste os så markant rent spillemæssigt. Og så var jeg ked af det på drengenes vegne at de ikke får en form for belønning for arbejdet. I det mindste 1 point. Men sådan er fodbold også og nu er det vigtigt vi husker på præstationen og ikke resultatet i sig selv. Vi ska ta spillet med videre og så er jeg fuld af tro på at de næste point venter lige om hjørnet

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
– Et rigtig dygtigt hold med et stærkt sammenhold som man både ku se og hører i løbet af kampen og så har de Mikkel Blåholm som er en evig trussel. Han skyder på alt hva der kan skydes på og det belønner sig engang imellem. Synes dog vi fik ham okay pakket ind og holdt ham fra at scorer.

Vi er cirka halvvejs i forårets kampe. Hvordan vil du vurdere jeres præstationer i den første halvdel?
– Både skuffet og alligevel tilfreds. Efter en fantastisk start fik jeg måske sat for store tanker i spillernes hoveder. Det har krævet lidt modgang at finde vores rette plads i denne pulje. Fra nu af defineres vores sæson ikke af enkelte kampe men af et samlet fælles mål. At overleve i serie 1.