Danmarksserien Pulje 2

Dyrebare point på spil for Roskilde KFUM i kampen mod Odsherred

Foto: Roskilde KFUM

Vi er ved at nærme os sæsonafslutningen. Hvad er jeres mål for de sidste kampe?
– Det er meget simpelt: KFUM skal have seks point i de to sidste kampe for at redde livet i Danmarksserien. Kan også være, at fire er nok i den sidste ende, men som udgangspunkt er vi nødt til at gå efter to sejre.

I står foran en ny kamp. Hvem møder I og hvornår spiller I?
– Odsherred, som har hjemmebane søndag kl. 15.

Hvordan ser du jeres muligheder for at tage sejren i opgøret?
– I de 49 minutter, som manglede af den afbrudte kamp i Birkerød, skabte vi fem-seks store og halvstore chancer. Uden at score, så det blev ved sejren på 2-0. Men kan vi bare skabe halvt så mange tilbud i en hel kamp mod Odsherred og være noget mere effektive foran mål, ja så skulle der være gode muligheder for at tage hjem med de tre point.

Udfra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer op imod?
– Et meget velorganiseret hold, som du normalt ikke skaber mange chancer mod. Til gengæld scorer de heller ikke så flittigt, men de råder i Jakob Skovgaard over en meget dygtig midtbanespiller, som er omdrejningspunkt både defensivt og offensivt.