Københavnsserien

En del mangler i Prespa før Union-kamp

Foto: FK Prespa
Ny uge, ny kamp. Hvem møder I og hvornår spiller I?
– Vi møder Union på lørdag. Kampstart kl 13.00

Hvordan ser truppen ud til kampen?
– Som så mange gange i år, så har jeg en del mangler. Güner fortsat ude – Ja faktisk resten af sæsonen. Mads ude, René ude, Burim på ferie og jeg kunne blive ved.

Hvilke forventninger har du til opgøret?
– Vi skal fortsætte med at spille fodbold uanset resultat, medgang og modgang. Vi skal gøre det vi er gode til og holde fokus på det. Så må resultaterne komme på et tidspunkt.

Udfra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer op imod?
– Union er jo rækkens suværene tophold og kan komme et skridt tættere oprykning med en sejr mod os. I efteråret prøvede de at presse højt på os og jeg tror at de vil komme med samme indstilling igen. Det bliver en god kamp, det er jeg sikker på. Union er et boldspillende hold, lige så vel som vi er.

Sommeren er for alvor over os. Har varmen spillet en rolle i jeres kampe indtil videre?
– Jeg synes ikke varmen har spillet en rolle som sådan, men nu er Ramadanen over os og det kommer helt sikkert til at spille en rolle. Jeg kommer til at have spillere, som har fastet i 10 timer mod Union. Det samme er gældende i de næste par runder, hvor vi endda spiller om aftenen. Så har mine spillere fastet i 16 timer. Vi må håbe det bedste.