Jylland Serie 2 Pulje 21

ESBJERG IF92 SLUTTEDE SÆSONEN MED EN SEJR OVER BILLUND

Foto: Esbjerg IF92

Hvordan endte efterårets sidste kamp?
Vi spillede i lørdags sidste kamp på hjemmebane mod Billund, hvor vi sluttede sæsonen af med en sejr på 2-1.

Hvis du ser på hvad I havde på spil i sidste spillerunde, føler du så I levede op til hvad man kunne forvente af jer?
Når man reelt ikke har mere at spille for i sidste spillerunde, kan det være svært at sætte sig op til kampen. Vi havde dog en plet vi skulle have vasket af os, i form af et tidligere 6-1 nederlag mod Billund. Jeg syntes vi dominerede kampen igennem, hvor Billund ikke rigtigt bliver farlige. Vi scorer deres mål en smule heldigt og presser os egentlig først i bund i slutningen af kampen, hvor de smider deres CB op som ekstra angriber. Set på helheden af kampen, skulle vi have lukket den langt før.

Hvis du skal fremhæve “den usynlige profil” på jeres hold i sidste kamp, hvem er så manden der tog de ekstra meter der sikrede jer sejren?
Jeg syntes vi som helhed kombinerede os flot igennem Billundpresset. Vi mangler dog den sidste skarphed på sidste 1/3, som gør at kampen ikke bliver lukket i starten. Dog synes jeg at vores unge højre side skal nævnes i dag, hvor Berg og Sam linker flot op med hinanden og skiller Billund ad flere gange.

Hvilken følelse sidder du lige nu med i munden, efter i har afsluttet efterårssæsonen?
Vi slutter godt af, hvilket er vigtigt og en god følelse at tage med og huske på, når vi igen starter op til forårssæsonen. Relationerne og de unge spillere er spillet godt ind på holdet og jeg forventer bestemt at vi kæmper med om oprykning til næste år. Når det så er sagt, er det stadig en bitter smag i munden, at vi ikke kunne rykke op i serie 1 i år, da jeg mener vi klart var det bedste hold i puljen. Kynisme eller mangel på samme, ser jeg dog klart som grunden til at Spangsbjerg og ikke os rykkede op i år. Men stort tillykke til Spangsbjerg og held og lykke.