Jylland Serie 2 Pulje 15

FED TRÆNINGSTUR HOS FC SILKEBORG

Foto: FC Silkeborg

Hvilken spiller har været efterårets unge-stjerneskud, hvem var manden med målene og hvilken spiller har flest gange haft næstsidste fod på bolden inden der blev scoret?
Vi har haft fire førsteårs spillere med igennem hele sæsonen og flere unge fyre, som fast trænere med, som hver især fortjener masser af ros, både for deres præstationer i kampene men også for deres tilgang til træningen. Victor Sejersen fik optakten ødelagt af en skade i slutningen af foråret, men stemplede for alvor ind i 3. spillerunde, hvor vi med 25 minutter igen var bagud med 0-2 til et velspillende Tjele-mandskab, men da Victor havde været på banen i 10 minutter står der pludselig 2-2. Heldigvis for os, var Victor i så dårlig form at han kun kunne spille i 20 minutter og Christian Larsen, som afløser ham, går ind og score det afgørende mål. Victor ender som topscorer med imponerende 10 mål i 10 kampe. Det kunne han dog ikke have gjort uden Kasper Thules 8 assister.

Hvordan vil du beskrive jeres målmand og hvad er hans største force som målmand?
Målmandsposten var faktisk den eneste position, hvor vi havde en udskiftning i sommerpausen, da Magnus Mortensen pludselig var at finde i stængerne i en af optaktskampene, da vores normale førsteholdsmålmand var på ferie. Siden da har Magnus ikke kigget sig tilbage og har stået alle kampene. Vi har i HC og Magnus to rigtig gode keepere og det er et luksusproblem for en klub som vores, at have to så dygtige målmænd, og det er rigtig gavnligt for klubben at de kan presse hinanden til hver eneste træning.

Hvis du stod for kåringen, hvilken spiller ville så løbe med titlen som “årets spiller” og hvad vil du gerne fremhæve ved ham som spiller?
Trænerstaben har kåret Kasper Thule til efterårssæsonens spiller og begrundet det med at han virkelig har lagt på sit spil i år. Assistkonge med 8 målgivende afleveringer, 6 mål og et hav af gode og hårdtarbejdende præstationer gør, at det er fuldt fortjent. Det skal dog siges at vi har haft mange, som virkelig er gået et niveau op her i efteråret.

Hvordan har træningskulturen været i klubben i løbet af efteråret og hvordan vil du beskrive sammenholdet på jeres hold og i klubben generelt?
Vi har en rigtig fed træningskultur i klubben. Både i A og B-truppen er der stor opbakning til samtlige træningspas. Men det manglede også bare fordi vi har to dygtige trænerteams til at sørge for, at det er sjovt, udfordrende og lærerigt at komme til træning i FC Silkeborg. Grundet den store opbakning i efteråret åbner vi op for endnu et seniorhold til foråret, så vi skal ud og finde en tilføjelse til vores trænerstab. Sammenholdet i klubben er noget helt unikt, men vi gør også meget for at pleje det, for det er kun nullermænd, som kommer af sig selv. Vi har årligt et tocifret antal socialearrangementer, som kan være alt fra fællesspisning, FIFA-turneringer og fodboldgolf til vores Tysklandstur i foråret. Ligeledes så er vi altid med ved den lokale festival Hede Rytmer, hvor vi i 2018 stillede med 90 frivillige. Tilmed har vi stor fokus på det sociale efter kampe og træning, hvor der altid er øl og sodavand efterfølgende – narturligvis betalt af bødekassen, og så udløser alle weekendkampe jo en anledning til at fejre en sejr, som også er finansieret af os. Du har det rigtig godt i FC Silkeborg, uanset om du stjerne på førsteholdet eller vandbærer på hyggeholdet.