Københavnsserien

FORMSTÆRKT MØDE MELLEM PI OG TÅRNBY FF

PI Fodbold 8809

Sidst spillerunde i efterårssæsonen står for døren, hvad står på spil for jer og hvem møder i?
– Vi tager i mod førerholdet fra Tårnby. Der står det på spil at Tårnby skal fastholde 1. pladsen og vi selv skal kæmpe for den 6. sejr i streg så vi kan komme op hvor det er rigtig sjovt.

Hvad kan man som tilskuer forvente, når man trodser kulden og vil se efterårets sidste kamp?
– Man kan forvente god energi og en sulten flok der vil kæmpe mod “overmagten” i form af rækkens nr. 1.
Jeg ved ikke hvordan Tårnby spiller, men man må kunne noget med så mange point på kontoen og en 7-1 sejr fra seneste kamp. Ellers håber jeg på at vores flok af ølhungrende tilskuere kan bidrage med lidt god lir – vi har fælles afslutningsfest for alle 4 seniorhold, samt vores damehold, om aftenen. Så jeg håber på at der kommer en masse mennesker ud og kigger, hvor vi helt sikkert kan bidrage med noget til at frostsikre blodet i kulden.

Hvad er dit bud på kampens resultat og evt jeres målscorer i kampen?
– Umuligt at sige. men jeg håber på en solid defensiv igen og så kan Lasse vel putte en enkelt ind som han plejer..

Hvilken overskrift ville være passende til jeres kommende kamp?
– To stærke hold tørner sammen. Nr 1. mod rækkens pt. mest formstærke hold