Sjælland Serie 2 Pulje 2

FORVENTER FED KAMP MELLEM BALLERUP OG GRØNNE STJERNE

IMG_7741

Hvem skal i møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi møder Grønne Stjerne på Langbjergskolen på lørdag kl. 14.00.

Hvis du skulle sætte nogle få nøgleord på jeres kommende kamp, hvilke vil du så bruge?
– Nøglekamp er vel det eneste rigtige ord til at beskrive denne kamp. Der er tale om at vi med en sejr går forbi Grønne Stjerne i tabellen, men hvis vi taber, så er vi seks point efter dem, og dårligere indbyrdes. Så meget vigtig kamp.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Et top Serie 2-mandskab. De kan lidt det samme som B. 1973, Herlev. Meget solide, og så går de til den. Det bliver en fed kamp.

Hvad gør at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
– Hvis vores defensiv holder samme niveau, som på det seneste, så skal vores offensiv nok sørge for resten. De blev spillet varme i Seriepokalen tirsdag, hvor vi vandt 9-0.