Albaniserien

Fredagsdyst mellem Morud og Middelfart

Foto: Morud Stadion

I står overfor sidste kamp i sæsonen. Hvem møder I og hvornår spiller I?
– Vi møder Middelfart og spiller fredag aften kl. 19:00.

Nogle har noget at spille, andre har ikke. Hvad er dine forventninger til sidste spillerunde?
– Forventningerne er at vi slutter ordentligt af og især på hjemmebane. Vi har tabt de sidste 2 kampe, og selvom vi intet har at spille for så skal det ikke kunne ses på fredag!

Omkring jeres kamp. Hvad er dine forventninger til denne?
– Som sagt, at vi slutter ordentligt af og har en god følelse at gå på sommerferie med. Det er altid sjovere at gå på ferie med en sejr og hvor man har spillet en god kamp.

Hvilken type modstander regner du med at I står overfor i opgøret?
– Vi møder et ungt hold, men også et reservehold. Så man kan aldrig være helt sikker på hvad de kommer med på dagen, men deres resultat sidste weekend tyder på, at selvom de er rykket ud af rækken så kæmper de videre og spiller fornuftigt.