Jyllandsserien 2 Pulje 4

Fremragende 1. halvleg af IF Lyseng mod Vorup

Foto: IF Lyseng

Det var sæsonens sidste kamp. Hvem mødte I og hvad endte kampen?
– Vi spillede mod Vorup og vandt 1-3 (0-2 ved halvleg)

Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?
– Vi spiller fremragende i de første 45 minutter. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi burde være foran med 6-0 ved pausen. Vi spiller os nærmest efter behag frem til den ene 100% chance efter den anden. Desværre har vi en uheldig tendens til at ville sparke lige på keeperen lidt for ofte. Vi får spillet med bolden til at køre rigtig godt, og vores bolde i rummet mellem Vorups kæder var nøglen til, at vi var så gode, som tilfældet var. Vi måtte nøjes med at være foran med 2-0 ved pausen, og i anden halveg var vi vidst begyndt at tænke på den afslutningsfest, der ventede efter kampen. Vi stoppede i hvert fald med at spille lige så godt som i 1. halveg. Vorup Får bragt unødvendig spænding i kampen ved at lave et flot mål efter et hjørnespark. Men vi får lavet et lige så flot mål i den anden ende efter en flot kombination efter en dødbold, og så endte kampen 1-3. Derudover sikrer vi 1. pladsen i en tæt pulje hvilket selvfølgelig altid er fedt!

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
– Nu har vi spillet 2 (næsten 3) kampe mod Vorup, og jeg mener, vi har haft overtaget i alle kampene. De har et par gode spillere centralt på banen, hvor især Kim gør det godt. Men vi har gjort vores hjemmearbejde taktisk, og derfor synes jeg, vi får dem pakket godt ned. Et generelt ganske fornuftigt hold, hvor jeg også vil rose deres 5’er i bagerste kæde for en skøn kattepote.

Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter opgøret?
– Samtilige spillere fortjener stor ros efter især 1. halvleg. Vi fik det til at se nemt ud, og alle mand spillede ganske enkelt knaldhamrende godt! Men personligt vil jeg gerne rose Lasse Meyer, der trods en normal tilværelse på centralt midt gjorde sig i midterforsvaret og gjorde det glimrende. Både i duelspil og ved at føre bolden frem. Derudover fik tilskuerne på Vorup XL PARK sig et historisk sjældent syn, da undertegnet fik prikket bolden i rosen. Det er altså ikke hverdagskost – desværre.