Danmarksserien Pulje 4

Gammel kending tilbage til FC Sønderborgs trænerteam

Foto: FC Sønderborg

Den nye assistenttræner bliver Olav Jessen, som er et velkendt ansigt i Sønderborgs fodboldverden og har et meget flot fodbold-CV, som blandt andet omfatter dobbelt oprykning i Egen UI fra Serie 2 til Jyllandsserien.

– Vi glæder os til inden for kort til at kunne offentliggøre den nye kombinerede cheftræner og sportschef – en kapacitet som tidligere har været Superliga-træner og landsholdstræner forskellige steder. Det nye cheftræner og sportschef bliver ansat i en fuldtidsstilling i FC Sønderborg de næste 3 år. Aftalen er landet i samarbejde med Broager Sparekasse, Linak A/S og Sønderborg Kommune, som har gjort dette økonomisk muligt, lyder det på klubbens hjemmeside og fortsætter.

– Vi vil gerne sige en stor tak til det nuværende trænerteam, Gunnar G. Nielsen og Torben Asmussen for deres indsats og vi håber naturligvis at de fortsætter i en ny rolle i FC Sønderborg.