Jyllandsserien 1 Pulje 2

Glæde i Silkeborg KFUM efter sejren mod Fuglebakken

Foto: Claus Christiansen, Silkeborg KFUM

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
Vi mødte Fuglebakken KFUM og vandt 3-2 efter 0-2 ved pausen

Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?
Vi var utrolig glade for sejren. Fuglebakken spillede en god kamp med det hold de havde med men gik døde i 2. halvleg hvor vi fik sat dagsorden. 1. halvleg startede vi ok og burde været kommet foran, men da vi kom bagud 0-1 faldt vores niveau. Vi prøvede forskellige formationer og nye folk på banen og det vendte kampen.

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
Et rigtigt godt fodboldhold der nu har tabt 8 kampe med 1 mål. De har nogle kampafgørende spillere som har spillet på højere niveau, så helt sikkert et hold der vil blande sig i toppen næste år. Generelt et meget sympatisk hold og trænere.