Sjællandsserien Pulje 2

GREVE OG RINGSTED MØDES I HULLET

Foto: Jens Kristian Møller, Greve Fodbold

Hvem skal i møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
Vi får besøg af Ringsted på lørdag kl.11.00 på vores hjemmebane i ”Hullet”

Hvis du skulle sætte nogle få nøgleord på jeres kommende kamp, hvilke vil du så bruge?
Kan vi blive ved med at ride på den succesbølge vi lige gør pt.? Så vi kan få revancheret et smerteligt nederlag fra i foråret 2018, hvor vi mødte et topmotiveret Ringsted mandskab, der bare flåede os rundt på banen, som de havde lyst til og sendte os retur til Greve med 0-4 i sækken, det vil for mig være beviset for, at vi er kommet rigtig langt, efter vores første år i Sjællandsserien.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
Jeg ved ikke i hvilken forfatning de lige pt. er i, men de er da kommet godt i gang. Som jeg husker dem sidst vi mødte dem, så havde de et par giftige angribere, spækket med en dygtig midtbane og et par granvoksne forsvarsspillere, det er i min optik = et solidt Sjællandsseriehold, der er velorganiseret og struktureret i deres spil.

Hvad gør at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
Det er at vores offensive kræfter endnu en gang sprudler, vi har heldigvis mange der har fundet vejen til netmaskerne. Defensivt skal vi være enormt skarpe, så midtbanen skal vinde kampen for os og så skal vores defensive være på tæerne hele tiden. Så går det hele op i en højere enhed, har vi en god chance for at nappe alle 3 point.