Jyllandsserien 2 Pulje 3

Gug sænkede Spjald 5-0 – Nu venter Thisted-tur

Foto: Gug Boldklub

Hvem mødte I og hvad blev resultatet af midtugens kamp?
– Vi spillede torsdag imod Spjald og vandt med 5-0.

Hvad er din reaktion på opgøret?
– Fra at have været lidt på hælene i 1. halvleg blev Spjald kørt over i 2. halvleg. Da vi først fik hul på bylden var klasseforskellen stor – det skal dog siges at Spjald slog op i banen, da vi kom på 3-0

I har endnu en kamp i weekenden. Hvem møder I og hvordan ser du mulighederne for en sejr?
– Vi spiller søndag ud imod Thisted. Det bliver en svær kamp, da Thisted er noget bedre end tabellen viser.

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
– Vi har mødt dem en gang før og set dem et par gange, så det er fint.

Hvis du tager et kig på tabellen og det resterende program, hvor ser du så mulighederne for at slutte i sæsonen?
– Det er jo en hypotetisk spørgsmål. Vi har en måde at spille på, som skal 100% implementeres, det er den ikke endnu, men kan vi få det samme antal sejre, som i første halvdel vil det være helt tilfredsstillende.