Fyn Serie 1 Pulje 2

HÅRSLEV MØDER DIVISIONSRESERVERNE FRA TPI

Foto: Hårslev Bk.

Hvem skal i møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
Vi møder landholdsreserverne fra TPI på søndag kl. 11 hos dem.

Hvis du skulle sætte nogle få nøgleord på jeres kommende kamp, hvilke vil du så bruge?
Vindermentalitet, indstilling og vilje. Jeg forventer alle mine spillere viser vilje til at vinde og ændrer deres mentalitet inden kampen og viser at vi har en berettigelse i denne række og på dette niveau.

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
Professionelle amatører. Hele deres setup er en fornøjelse. De har spillere på højt niveau og en klub der virkelig giver dem de bedste rammer til, at udvikle sig og derved også skabe gode og solide hold. Hvilket de også har vist, ved at være en fast del af serie 1 i mange år efterhånden.

Hvad gør at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
Vi er sikre på, at vi nok skal vende skuden på et tidspunkt. Vi er et meget nyt hold, som skal finde ud af at spille som et hold. Sådan noget tager tid, det ved vi. Vi har dog en del at bevise og jeg regner med at resten af sæsonen bliver et stribe af trodsreaktioner på den dårlige start vi har fået.