Jyllandsserien Pulje 2

HERNING FREMAD FEJREDE 100 ÅRS FØDSELSDAG MED SEJR OVER SKIVE

Foto: Jesper “Pinkii” Christensen, Herning Fremad

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi mødte Skive IK og vandt 2-0

Hvis du ser på kampen over 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
– Jeg er meget tilfreds med kampens resultat og tror heller ikke rigtig Skive kan være meget uenige i at Fremad sejren var meget fortjent ! Specielt vores første halvleg er meget flot. Vi spiller rigtig godt, skaber flere chancer og er fortjent foran 1-0 da Kirkeby sender et skud på stolpen og via keeperen i mål. Han var første halvlegs helt store oplevelse. Anden halvleg er spillemæssigt lidt noget rod for os til trods for at vi skaber 4-5 kæmpe chancer hvor Thomas ’Lord’ nok skylder et par stykker. Heldigvis lukker han kampen til 2-0 med et frækt lop over Skive keeperen, deres klart bedste mand i dag! Yderst fortjent sejr hvor vi desværre stadig kæmper med at score på vores 100 % chancer.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du gerne fremhæve?
– Outstanding første 45 minutter hvor vi spiller og kæmper en vis del ud af bukserne. Skive har reelt ikke en chance i første halvleg og det er vores fortjeneste, faktisk tror jeg kun de har 1 skud indenfor rammen over 94 minutter! Kirkeby var fremragende de første 55 minutter og gik forrest i alle dueller. Unge Sebastian Poulsen blev skiftet ind i anden halvleg og var virkelig god på backen

Hvordan var stemningen på stadion og var der ”gang i” tilskuerne?
– Herning Fremad havde 100 års fødselsdag og det var en fantastisk gave vi gav til klubben med en sejr. Der var stor reception sideløbende med kampen så der var fint besøg, trods det lidt ringe vejr. Også Fremads ungdomshold troppede op og skabte vild stemning på lægterne