Jylland Serie 1 Pulje 7

HERNING FREMAD-PRESSEANSVARLIG: HTS VAR FOR MIG DEN POSITIVE OVERRASKELSE

Foto: Herning Fremad

Hvilket hold var rækkens positive overraskelse og hvorfor, samt hvilket hold har skuffet mest i efteråret?
– Det positive hold, og det kan lyde lidt mærkeligt, men det synes jeg faktisk var HTS som godt nok ender med at rykke ned, men de kæmpede, ligesom os og Aulum, virkelig en brag kamp for at undgå nedrykning. Hver eneste gang vi lavede et resultat og troede ”NU ER VI SIKRET” ja så havde HTS gjort det samme. Sympatiske fyre var de også. Skuffelsen? Tja, det tør jeg ikke give et bud på men Holstebro burde måske have fået flere point. I hvert fald med de spillere som de kan stille når det passer med første holdet.

Hvilken kamp vil du fremhæve som jeres “svendestykke” i efterårssæsonen og hvorfor? Samt hvordan føler du i har haft en god opbakning rent tilskuermæssigt i løbet af efteråret?
– Svendestykket er delt ud over et par kampe. 2-2 kampen mod Ringkøbing IF, 3-0 sejren over SGI og 5-4 dramaet over Spjald i sidste runde. Drenge blev til mænd i de kampe og flere skulle bæres fra banen, total tømt for energi. Der var man virkelig ekstra stolt over guttene!