Jyllandsserien 1 Pulje 1

Herning Fremad-pressechef: Dommeren ødelagde Sæby-kamp

Jesper “Pinkii” Christensen, Herning Fremad-presseansvarlig, fik en snak med Ligabold.dk efter deres seneste kamp. Læs blandt andet hans reaktion på kampen og om de tager noget med sig videre fra opgøret.

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi spillede 1-1 mod Aalborg Freja i torsdags. Den kamp så jeg desværre ikke. Vi taber 2-1 til IF Skjold Sæby

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Vi er lige kommet hjem fra en ‘all day’ kamp i Sæby. En kamp vi taber 2-1 på et kontra mål i det 89 minut. Vi er meget skuffede, det er klart, men vi er nok mest skuffede over at bruge 9 timer på at spille fodbold en søndag, bare for at få det ødelagt af manden med fløjten. Det er virkelig sørgeligt at skulle bruge det som undskyldning, men han ødelægger vores start på anden halvleg og vi er ikke dygtige nok til at komme tilbage fra 3 mand i undertal og et meget forkert dømt Skjold straffespark. Jeg er så heldig at være træner for Serie 5 her i Fremad og havde vi da bare haft en dommer fra de lavere serie rækker, så havde det måske været med Fremad som vinder i dag. Jeg er stadig i chok. Okay, vi har også 30 minutter hvor vi er 11 mand på banen i anden halvleg og der må vi bare sige at det heller ikke er godt nok for vores side. Vi mangler gnist og tro på egne evner. Vi jagter videre efter en sejr, jeg ved den er derude!

Hvad tager I med jer videre fra opgøret?
– Der er en lille smugle frihed i at vide at rækkens to første pladser er givet væk til Nørresundby og Tjørring, så kan vi fokusere på at slutte sæsonen ordentligt af. Vores første halvleg i dag er rigtig god og den kan vi helt sikkert bygge videre på. Men for os, lige nu, er det en mental udfordring på banen !

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
– Ikke et ondt ord om IF Skjold Sæby, selvom de går hårdt til den, både i verbalt og i tacklingerne. De giver virkelig alt hvad de har og tror på det til sidste fløjt! Vores frustrationer over dommeren skal i hvert fald ikke gå ud over dem. De gjorde det godt i dag.