Jyllandsserien 2 Pulje 3

Hirtshals-assistent: Forstår ikke Chang er et tophold

Morten Bering, Hirtshals Boldklub-assistenttræner, har fået en snak med Ligabold.dk efter deres senest turneringskamp. Læs blandt andet om hans reaktion på opgøret og hvordan han vurderer præstationerne hidtil i foråret.

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi tabte 4-0 til Aalborg Chang.

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Igen en kamp hvor kunnet gode i momenter. Vi spiller en skidt første halvleg pånær de første 10 min. Så rammes vi af to gule kort og de går til pause foran 2-0. Efter en skideballe i pausen, styrer vi totalt kampen. Chang er spillet helt ned og vi har tre 100 % chancer som vi igen ikke får udnyttet. Vi satser mere og mere og de scorer to mål mere mod slutningen af kampen, hvor vi er i undertal igen pga et rødt kort. Men vi scorer ikke og kan ikke vinde kampe i Jyllandsserien ved at spille godt i samlet 40 min. Så fortjent sejr til Chang!

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
– Jeg forstår ikke de er tophold! Vi har mødt flere hold som var langt bedre. Gug og Hjørring ser jeg som klart bedre hold! Lyder måske lidt dumt når man taber 4-0, men det er forkerte cifre og fortæller ikke om kampens forløb.

Vi er cirka halvvejs i forårets kampe. Hvordan vil du vurdere jeres præstationer i den første halvdel?
– Ikke tilfredsstillende! Vi har været utrolig hårdt ramt af skader og afbud, og igår fik vi to skader mere fra startformationen. Det er svært i øjeblikket! Vi skal vinde de næste to kampe mod Mejrup og MorsØ for at have en chance for at overleve. Vi har bare ikke kvalitet nok pt. Men uagtet at vi har haft mange skader, så skal vi scorer noget mere på de chancer vi får.