Jyllandsserien 2 Pulje 3

Hirtshals-assistent: Hjørring er uden tvivl rækkens bedste hold

Foto: Hirtshals Boldklub

Vi er ved at nærme os sæsonafslutningen. Hvad er jeres mål for de sidste kampe?
VI har stadig en lille chance for at overleve, så den skal vi selvfølgelig gå efter 100 %. Vi har haft et mareridts forår – nogle af veteranerne i klubben siger, at de ikke kan huske tilsvarende situation mht. skader. Kvaliteten i vores spil har bare heller ikke været god nok! Vi har scoret alt for få mål, i forhold til de chancer vi har haft. Vi har siddet med en følelse af, at vi har kunne vinde hver eneste kamp vi har spillet, hvis vi havde spillet på samme måde som i efteråret og kunne stille stærkest hold hver gang. Undskyldninger er der altid nok af – men vi har bare ikke været gode nok!

I står foran en ny kamp. Hvem møder I og hvornår spiller I?
Vi spiller lokalopgør på lørdag kl. 16.00 i Hjørring.

Hvordan ser du jeres muligheder for at tage sejren i opgøret?
Det er vel 70/30 i Hjørrings favør. Vi er ramt på selvtillid, skader, motivation og gejst. Det er vel lige præcis de ting som HI er skarpe på! Vi ved godt der er tale om et lokalopgør og alt kan ske, men HI er kæmpe favorit. Vi døjer fortsat meget med skader og afbud, så vi forudser en svær kamp. Jeg håber dog, at vores drenge kan finde den sidste motivation frem, og vil være med at byde HI op til dans.

Udfra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer op imod?
Rækkens klart bedste hold – uden tvivl! De er skarpe på alle pladser, men især Alexander Andreasen er en yderst kompetent spiller. Ham skal vi nok få vores problemer med.