Jyllandsserien 1 Pulje 1

HJØRRING ER SVÆRE AT LUKKE NED FOR RENT OFFENSIVT

FOTO: Hjørring IF – Jyllandsserie

Hvor og hvornår er der opstart hos Jer og forventer I et stort fremmøde? Samt på hvilke tidspunkter har i træning i denne sæson?
– Vi er startet, og vi træner fremover tirsdag og torsdag i Vrå. Der har været et flot fremmøde indtil videre, så det håber vi naturligvis fortsætter.

Hvem kommer til at stå i spidsen for træningen i løbet af sæsonen og hvilke personer er ellers tilknyttet holdet i den kommende sæson?
– Kenneth Kjærsgaard, eller KK, fortsætter som cheftræner, imens Nordjyllands to bedste holdledere i form af Mogens Mogensen og “Puf” ligeledes fortsætter.

Hvis du skulle ”sælge” jeres klub til nye spillere – hvorfor skal man så slå en smut forbi jer og fortsætte karrieren der?
– Vi har et mega fedt træningsmiljø, hvor der er knald på til hver træning. Niveaumæssigt spænder vi vidt fra Jyllandsserie til Serie 4, hvilket man ikke finder i andre klubber i nærheden. Derudover er der rigtig mange fra holdet, der “får lov” at prøve sig af på Reserveligaen, hvor eksempelvis Oliver Helledie har fået debut på førsteholdet den vej, imens Rasmus Prangsgaard har spillet sig med på træningslejren i Tyrkiet den vej. Der er ofte sociale arrangementer og generelt er det sociale en mindst ligeså vigtigt del af at spille i HI. I forlængelse af det er vi muligvis den eneste klub i Nordjylland med sauna i klubhuset, hvilket gør det lidt nemmere at komme til de kolde vintertræninger!

Har I som klub valgt at bruge fodboldpausen på frivillig træning, futsal, almindelig indendørs eller har I valgt at holde en velfortjent pause?
– De fleste af os har egentlig ikke haft pause, da de fleste fra holdet også spiller futsal i søsterklubben Hjørring Futsal. Her er der kamp hver weekend, hvor grundspillet først slutter i sidste weekend i februar. Da vi topper rækken kan vi allerede nu se frem til at skulle spille kvartfinale mod et af de sjællandske hold (der historisk set er bedre end de jyske), hvor vi pt ligger til at møde Brøndby eller FC Fjordbold med Youtube-stjernerne Brian “Brizze” Mengel og Rasmus Johansson. Herudove har en lille håndfuld trænet med Vendsyssel FF i opstarten, hvor højreback Rasmus Prangsgaard også har været med på træningslejr i Tyrkiet – hvor han bland andet har kvitteret med assist i en af træningskampene.

Står den i begyndelsen af 2019 på træningslejr eller ”ryste-sammen-arrangement” hjemme i klubben? Samt har I på nuværende tidspunkt allerede nogle træningskampe i støbeskeen op til den nye sæson?
– Da vi som tidligere nævnt også har kamp hver weekend i Futsalligaen, er der ikke arrangeret træningslejr eller ligenende. Vi har dog allerede planlagt følgende træningskampe:
09/02: Hjørring IF – Frederikshavn FI (JS2)
19/02: Aabybro IF (S1) – Hjørring IF
23/02: Gug BK (JS1) – Hjørring IF
02/03: Hjørring IF – Løgstør IF (JS2)
10/03: Hjørring IF – Aalborg Chang (JS2)
17/03: Hjørring IF – RKG (JS2)

Hvis du kaster et hurtigt blik på jeres kreds – hvem ser du så på nuværende tidspunkt som opryknings favoritter og tør du også spå om nedryknings kandidater?
– Da vi spiller i Jyllandsserie 1 spiller vi kun om oprykning. Randers Freja må vel som nedrykker fra DS være oprykningsfavoritter sammen med Hobro, der begge har 3 point med over. Jeg kender ikke så meget til de midtjyskehold, men jeg ved tilgengæld, at de nordjyske hold er meget tætte, hvor det bliver dagsformen, der afgør hvem, som kan trække sig sejrsrigt ud af de indbyrdes opgør. Men jeg tror og håber det bliver en tæt række, hvor oprykingspladserne stadig er på spil i de sidste par runder.

Er der på rygtestadiet nye spillere på vej til jeres klub, samt ved du om i evt. også kan træffe at miste nogle spillere hen over vinteren?
– Vi har på nuværende tidspunkt fået en enkelt tilgang i form af Ruben Winther, der de sidste par sæsoner har spillet 2. division i Jammerbugt. Samtidig har vi kunne holde på resten af spillertruppen, hvor der også er et par spændende U19-spillere, der formentlig skal ind og snuse noget mere til holdet i foråret. Så vi er helt bestemt kommet styrket ud af “transfervinduet”.

Hvad var jeres største styrke i efteråret og hvor mener du der skal sættes ind for at skabe forbedringer på jeres hold? Samt hvilken spiller forventer du der i foråret bliver ham som vi alle skal holde ekstra øje med hos jer?
– Vores største styrke i efteråret var helt klart, at vi offensivt er meget svære at lukke ned for, da vi igennem sæsonen altid har rigtig mange forskellige målscorere. Derudover har vi en god fornemmelse for, hvornår vi skal presse højt/lavt, hvilket gør, at vi også forsvarsmæssigt er svære at læse.