Jylland Serie 1 Pulje 8

Horsens Freja-spiller efter kampen mod FC Horsens: Vi skulle have vundet

Nicolaj Have, Horsens Freja-spiller, fik en snak med Ligabold.dk efter deres seneste kamp. Læs blandt andet hans reaktion på kampen og om de tager noget med sig videre fra opgøret.

Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Vi mødte FC Horsens og spiller 1-1.

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Et vi burde have vundet. Vi har vel egentlig de største chancer, selvom begge hold i perioder spiller fint og kommer frem til store chancer. Vi burde egentlig have været foran 2-0 allerede efter de første 5 minutter, men igen mangler vi en smule skarphed oppe foran på trods af to store muligheder. De har også et fint skud på overliggeren kort tid efter.
To dødbolde bliver udslagsgivende i denne omgang, og det kunne være gået begge veje – dog med et Freja overtag målt på chancer.

Hvad tager I med jer videre fra opgøret?
– Vi er så småt ved at genfinde os selv, og et point mod topholdet er vel egentlig ok, selvom vi gerne ville have haft dem alle tre. Vi skal bygge videre og der venter os allerede på fredag igen en hård kamp.
Vi er dygtige til at spille os frem til chancer – og nu skal vi bare have puttet dem i kassen. Det viste vi også mod Vejle, hvor vi egentlig burde have vundet med en 5-6 mål mere end vi gjorde.
Det er stadig meget åbent, der er ikke langt op til toppen, og vi har en kamp i baghånden, så vi skal bare klø på.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
– Et hold der gerne vil spille fodbold – og de har en dygtig trekløver fremme på banen, der er svære at lukke ned.
Det er altid sjovt at spille mod FC Horsens – det er lokalbrag, der bliver gået til stålet, og stort cadeau til deres tilhængere også, som formår at lave en sjov kulisse at spille i.