Jylland Serie 1 Pulje 9

HORSENS FREJA STARTEDE UD SOM LYN OG TORDEN MOD HEDENSTED

Horsens Freja (Foto: Dorthe Adelfred)

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi mødte på udebane Hedensted og vandt 2-3.

Hvis du ser på kampen over 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
– Ja, der var en halvleg til hver. Første halvleg stod vi meget godt på og var allerede foran 2-0 efter 8 minutter. 2. halvleg kom vi fint ud til og fik scoret til 3-0 efter kort tid. Herefter var vi for passive og luften røg af ballonen. Hedensted får reduceret til 3-2 med fire minutter igen og bringer spændingen ind i kampen. Vi formår dog at kæmpe os til 3 point, som var tiltrængte.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du gerne fremhæve?
– God første halvleg – skidt anden halvleg. Ashvins to mål på 8 minutter fortjener ros. Herudover kommer Kev tilbage, efter 1,5 måned på sidelinjen med en skulderskade, og scorer på sin første boldberøring.

Hvordan var stemningen på stadion og var der ”gang i” tilskuerne?
– Arh, jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at der ikke var mange tilskuere på Hedensted stadion lørdag eftermiddag. Og ingen af dem der var der havde tågehorn med.