Sjælland Serie 2 Pulje 4

KASPER SCHMEICHEL-REFLEKSER AF MARTIN JØRGENSEN FRA ØRSLEV

Foto: Ørslev Fodbold

Hvilken spiller har været efterårets unge-stjerneskud, hvem var manden med målene og hvilken spiller har flest gange haft næstsidste fod på bolden inden der blev scoret?
– Vores unge-stjerneskud må være Mads Raalund, som ikke før har spillet på 1. Holdet i Ørslev, men han har været mere eller mindre fast mand på venstre back. Patrick Hansen var vores bedste offensive kort og Jeppe Ørregaard er et godt bud på ham med næstsidste fod på eller ihvertfald arkitekten bag vores offensive aktioner.

Hvordan vil du beskrive jeres målmand og hvad er hans største force som målmand?
– Vi har været ramt af lidt udskiftninger på målmandsposten denne halvsæson, men når vores 1 keeper er klar, Martin Jørgensen så er det ham der vogter ørnereden. Med en højde på to meter og et vingefang på 4 meter, så er det ikke svært at forstå han fylder rigtig meget i målet. Han har reflekser som Kasper Schmeichel på en god dag og så er han ubehagelig god til at komme ud i feltet, både i luftspillet og langs jorden.

Hvis du stod for kåringen, hvilken spiller ville så løbe med titlen som “årets spiller” og hvad vil du gerne fremhæve ved ham som spiller?
– Jeppe Ørregaard. Han er arkitekten, styrmanden og den bedste boldspiller vi har på holdet. Han er endda begyndt at score mål, hvilket er lige så usansynligt, som at vi slutter i top 3.

Hvordan har træningskulturen været i klubben i løbet af efteråret og hvordan vil du beskrive sammenholdet på jeres hold og i klubben generelt?
– Sammenholdet på holdet og i klubben er det vi er kendt for! Det skal være den bedste klub at spille i, uanset om du spiller serie 2, 4 eller 5.