Danmarksserien Pulje 2

Kastrup B-seniorleder: Kreds 2 er ikke så stærk som Kreds i

Foto: Kastrup Boldklub

Hvis du ser på holdene som I er i pulje med, hvad er så din umiddelbare vurdering og hvem ser du pt. som den største oprykningsfavorit i puljen?
– Tror ikke at den er så stærk som pulje 1, ikke at forklejne de andre hold i rækken, men hold som B1908 og LSF tror jeg er de største oprykningsfavoriter i rækken.

Hvilken målsætning har I som klub til den kommende efterårssæson og er den realistisk?
– At spille med i toppen hvor det er lidt sjovere end sidste sæson i bunden.

Hvilken kamp ser du personligt mest frem til i den kommende efterårssæson og hvorfor?
– Kampene mod vores venner og naboer B1908.

Hvem forventer du der på Jeres hold, der bliver manden der sparker kuglen i kassen i efteråret?
– Ved det faktisk ikke endnu, man ved jo ikke hvem der bliver og hvad der kommer inden sæsonen.

Der mange lysende talenter på den danske fodboldscene, har I nogle vi skal holde ekstra øje med hos Jer?
– Vi har mange talenter hos os, så jeg tror man skal holde øje med hele Kastrupholdet i år.

Har I så fået nye spillere til klubben, eller ved du der er nogle nye på vej og hvis ja hvad er dine forventninger til de nye spillere?
– Nogle nye er kommet og nogle er stoppet som altid i de rækker, så nu mangler vi bare at komme igang igen.