Danmarksserien Pulje 3

Kolding B-anfører: Varde vandt fortjent

Foto: Kolding Boldklub

Hvad blev premieren for en kamp?
– En kamp. hvor vi starter som lyn og torden og kommer foran 1-0 på et rigtig flot mål efter 1,5 minut. Efterfølgende er kampen meget lige de næste 20 minutter, hvorefter Varde overtager al initiativ og fortjent ender med at vinde 4-1.

Hvilken type modstander stod I overfor?
– Et ungt, teknisk og løbestærkt hold. Vi havde særligt i anden halvleg rigtig svært ved at styre deres hurtige offensiv spillere. Jeg synes virkelig Varde har rykket sig meget det sidste års tid og tror helt sikkert også, de ender i toppen af rækken.

Hvad tager I med jer videre fra kampen?
– At der er en masse arbejde forude, hvis vi skal undgå at ligge i den trælse ende af rækken.

Giver premierekampen en idé om niveauet i rækken eller er det for tidligt at spå om?
– Jeg er ikke i tvivl om at niveauet i rækken er ekstrem højt i år. Også væsentligt højere end niveauet i sidste års pulje.