Danmarksserien Pulje 3

Kolding B: TPI er fortsat vores onde ånd

Foto: Kolding Boldklub
Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Mødte vores onde ånd TPI og tabte 3-1.

Hvad var din umiddelbare reaktion på opgøret?
– Vi laver nogle fejl, som man ikke må lave mod rækkens tophold, herunder begår vi et noget dumt straffespark ved stillingen 0-1 og tillader et mål på omstilling i det 87 minut til 2-1 – det er desværre ikke første gang vi gør det mod TPI. Skulle der findes en vinder, var det dog den rette.

Hvad tager I med jer videre fra opgøret?
– Ikke så meget denne gang.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
– TPI er et rigtig godt hold, især på de offensive pladser hvor de har nogle dygtige spillere.