Jyllandsserien 2 Pulje 4

Lemming IF kollapsede i varmen mod VRI

Lemming IF
Hvem mødte I og hvad blev resultatet?
– Hjemmekamp mod VRI, som vi taber 1:5.

Hvordan vil du beskrive opgøret?
– Vores klart dårligste kamp i foråret både mht. indstilling og boldomgang, og samtidig det første nederlag i årets turnering. Varmen var naturligvis en modspiller, men da dette var ens for begge hold skal det ikke være en undskyldning herfra.

Hvilke spillere skilte sig positivt ud i matchen?
– Fordelingen af stemmer på kampens spiller efterfølgende var så bred, at det var tydeligt at der ikke var nogle som stak ud. Til gengæld ros til nr. 10 fra VRI der spillede en god kamp.

Hvordan vil du vurdere modstanderen efter jeres møde?
– VRI havde langt mere at spille for, og det var tydeligt kampen igennem, hvor de var mere aggresive på bolden.