Danmarksserien Pulje 2

LSF før Roskilde KFUM-premiere: Det kan gå begge veje

Foto: LSF

Sæsonpremieren står for døren. Hvem møder I?
– Vi spiller Lørdag kl. 1330 ude mod Roskilde KFUM

Hvordan har forberedelserne været op til den nye sæson?
– Tjaaa…vel ikke særligt gode. Spillerne skal lige hjem fra ferie – det er alle nu – og så i gang på ”marker” der ligner et tørkeområde som vi ser det i andre steder i verden. Så træning på kunst er ikke optimalt når vi skriver juli. Det betyder også lidt småskader i den meget korte optakt. Men jeg tror at vi alle er i samme båd.

Ny sæson betyder ofte også ændringer i truppen ift. den forgangne. Hvordan er udseendet på jeres trup til opgøret?
– Alle har meldt sig under fanerne og endnu er ingen helt nye dukket op. Nogle er i gang efter skader, men ellers en potent trup med mange unge spillere.

HVEM VINDER PULJEN – SE DS-SPECIALS PÅ BET25.DK HER

Hvad er dine forventninger til kampen?
– Det bliver meget, meget svært. Der er vel ingen som rigtigt ved hvor man står nu der spilles om point. Det kan gå begge veje, men vi forventer en lige kamp.

Hvilket kendskab har I til jeres kommende modstander?
– Ikke ret meget da vi sidste gang spillede mod dem i Sjællandsserien – og det er 10 år siden! Men jeg tror heller ikke det pt. har den store betydning.