Jyllandsserien Pulje 1

MEGET VIGTIG SEJR TIL SÆBY MOD STØVRING

Sæby 8634

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi mødte Støvring på udebane – og vi vinder en meget vigtig sejr på 2-1.

Hvis du ser på kampen over 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
– Det synes jeg egentlig er okay. Støvring bliver selvfølgelig farlige i nogle omgange, men vi brænder også et par store chancer, så en 1-måls sejr til os er ikke helt skævt, men med lidt mere tur i den til Støvring, så havde de fået 1 point.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du gerne fremhæve?
– Jeg synes overordnet at præstationen er middel. Vi rammer ikke nogen god dag, men vi får 3 point ud af anstrengelserne, og det er også en kunst at få point på de mindre gode dage. Jeg vil gerne fremhæve Daniel Gravesen nede bag ved, som har spillet sig op, og kommer i vejen for meget sammen med Søren Lambertsen. Derudover så spiller Anders Høst en kongekamp, og kroner den med en kasse for 2. weekend i træk. Stærkt af Anders Høst!

Hvordan var stemningen på stadion og var der ”gang i” tilskuerne?
– Vi spillede kampen på bane 6, som ligger lidt væk fra deres almindelige stadion. Det smitter altid lidt af på stemning, tilskuere osv, når man ikke spiller kampen på deres almindelige kampbane.