Jylland Serie 1 Pulje 6

MISSION ACCOMPLISHED FOR LØGSTØR EFTER HØJSLEV-KAMP

Foto: Løgstør IF Job: 2017-SPORT-KLUB-FB-Løgstør IF Group: Løgstør IF - Serie 1 Herre

Hvem var denne spillerundes modstander og hvordan endte kampen?
– Vi mødte Højslev hjemme og vandt kampen 4-2

Hvilke nøgleord vil du sætte på jeres og jeres modstanders præstation i kampen?
– Mission accomplished. Vi har sikret os billetten til Jyllandsserien og det var sæsonens mål. Højslev spillede deres chance, på en dag hvor nerverne nok sad lige rigeligt udenpå vores spillerdragter.

Hvis du skulle fremhæve et 10´er øjeblik i kampen, hvilken situation eller spiller vil du så fremhæve?
– Kasper Skak bliver skiftet ind sidst i 1. halvleg efter 3 ugers skadesforløb, og afgør kampen med 2 scoringer. Hans første mål ser legende let ud hvor han løber fra Højslevs forsvar og dribler elegant forbi keeperen. Mike Hermansen scorer tillige et mål – og kunne have scoret årets mål på Løgstør Stadion efter tiki-taka bold helt nede fra egen back position, desværre ville sammenføjningen det anderledes.

Hvor mange tilskuere vil du skyde på der var mødt frem til kampen og hvordan var stemningen blandt disse?
– Der er solgt 125 indgangsbilletter og Erhvervsklubben var flot repræsenteret på dagen. Der var høj stemning indtil solen stod op igen