Albaniserien

MORUD VIL KÆMPE DEN BLEGE TUBA UD AF BUKSERNE MOD OKS

Foto: Morud Stadion

Hvem skal i møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi møder OKS hjemme i Morud. Fredag kl. 19:00.

Hvis du skulle sætte nogle få nøgleord på jeres kommende kamp, hvilke vil du så bruge?
– Fight, tro på tingene og humør!

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Et stærkt hold som har mange dygtige folk. De vil gerne have bolden på deres fødder og kontrollere kampene. Lidt overrasket over at de ikke har fået en bedre start end de har, men jeg er sikker på at de ender som top 3 hold og nok også helt i top når vi er ved slutningen af sæsonen.

Hvad gør at I står med de 3 point efter den kommende kamp?
– At vi gør rigtig mange af de ting som vi gjorde mod Marstal i søndags. Dvs. holder vores gameplan, kæmper den blege tuba ud af bukserne, er cool og spiller koncentreret i hele kampen! Så er jeg sikker på at det bliver en tæt og seværdig kamp på fredag.