Albaniserien

MORUD VINDER FORTJENT OVER NR AABY

Foto: Morud Stadion

Endnu en kamp er overstået – hvem mødte I og hvad blev slutresultatet, samt hvem stod for jeres mål i kampen?
– Vi mødte i går (tirsdag) Nr. Aaby og vinder 2-1. Lasse Petersen og Christian Jensen scorede.

Hvad overraskede dig mest i løbet af jeres seneste kamp og føler du kampens resultat var i overensstemmelse med spil og chancer?
– Hmm, det er svært at sige hvad der lige overraskede – ikke rigtig noget vil jeg mene? Jeg syntes at vi efter en lidt sløj start de første 15-20 min er bedst resten af 1. halvleg. 2. halvleg er faktisk lidt det samme, med en halv sløj start fra os, men igen syntes jeg at vi er bedst på bolden og også skaber mest frem i banen de sidste 30 min. Så fortjent at vi vinder.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
– Meget fin præstation fra dommeren. Kun få gange at følelserne fra vores side er på kogepunktet, men det håndterer han fint, hvor man måske nogle gange har en dommer som helst vil sætte sig i centrum i stedet for lige at tage temperaturen på kampen.

Efter weekendens kamp er I nu lidt over halvvejs i efterårssæsonen – hvordan vil du beskrive jeres efterårssæson indtil nu?
– Ikke optimal. Selvom vi nu står med 2 sejrer i træk, så er vi ikke tilfredse. Vi har dummet os i for mange kampe, hvor vi har været utrolig uskarpe og vi har lukket alt for mange dumme mål ind. Men jeg er sikker på at der ligger flere point og venter os de sidste kampe før vinterpausen.