Fyn Serie 1 Pulje 1

NÆSTEN FEJLFRI DEFENSIV KAMP AF RINGE MOD TVED

Foto: Ringe Boldklub
1
x
2

28/10

11:00

Ringe BK

Kerteminde BK

Endnu en kamp er overstået – hvem mødte I og hvad blev slutresultatet, samt hvem stod for jeres mål i kampen?
– Mødte Tved på udebane og spillede 0-0.

Hvad overraskede dig mest i løbet af jeres seneste kamp og føler du kampens resultat var i overensstemmelse med spil og chancer?
– Ikke overrasket, men glad for, at vi kunne afvikle en nærmest fejlfri defensiv kamp. Jeg har hele tiden vidst, at drengene godt kan, nu handler det bare om, at bevise det kontinuerligt. Vi skaber det der skal til og brænder lidt store chancer, men det er hvad der sker, jeg glæder mig over vores organisation og defensive kvalitet, samt det at vi skaber chancer nok til at kunne have taget 3 point på en svær udebane og med mange afbud på dagen.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
– Fremragende, hvilket den sidste i øvrigt også var, da vi mødte Marslev hjemme. Synes egentlig det ser godt ud på dommer fronten, det er ikke en nem tjans.

Efter weekendens kamp er I nu lidt over halvvejs i efterårssæsonen – hvordan vil du beskrive jeres efterårssæson indtil nu?
– Som forventet. Med mange nye spillere, unge spillere, der tager ting tid. Det er let at tilføre en trup 1-3 nye startere, men når man som os er oppe på 5-6 stykker siden foråret, og ikke altid de samme nye 5-6 stykker, så tager ting tid. Bragte vi rutine på 5-6 pladser var billedet nok anderledes, men ungdommen er vores mål og lod, det køber vi og glædes ved. Uanset hvad har vi haft succes og har over fordoblet vores mængde af aktive senior spillere, der var en ny igen i torsdags og der tilgår en i dag tirsdag tillige. Både vores 2. Hold (ny oprettet i foråret) og vores 3. Hold (ny oprettet her til sommer) ligger til oprykningsspil til henholdsvis serie 2 & 3, det er en udvikling der vil noget og jeg er stolt på spillernes vegne. Jeg ville godt, hvad serie 1 holdet angår, have haft 6 point mere, men vi kan ikke få det hele.