Fyn Serie 2 Pulje 1

NY FC AVRASYA TRUP MED IMPONERENDE SÆSONSTART

Foto: FC Avrasya

FC Avrasya er en forholdvis nyoprettet klub, med oprindelse i 1993. Klubben blev oprindeligt skabt med formålet at fremme sportslig kammeratskab og sammenhold i trygge rammer. De samme værdier ønsker klubbens nye cheftræner, Şeref Mermerci, at føre videre. Han forklarer at det netop er indenfor dette punkt at Odense mandskabet accelerer:

“Jeg syntes helt klart at det er sammenholdet i truppen der er har vist sig stærkest. Vi er to helt nye trænere og har kun 3 spillere på holdet, som spillere med sidste år i serie 1. På trods af alt dette, har sammenholdet i truppen klart været vores helt store styrke. I de tætte kampe vi har spillet, har det været vores sammenhold der har hentet det sidste i kampen.”

Puljen er ikke nem, vi er stærke 

FC Avrasya har på trods af deres helt nye spillermateriale haft en fremragende start på sæsonen. De ligger i øjeblikket øverst i tabellen, med fem sejre i sæsonens første fem kampe. Er puljen lettere end forventet eller har vi at gøre med en trup på højt niveau? Şeref Mermerci mener at svaret er at finde i truppens egne kompetencer.

“Jeg tror ikke puljen har været lettere end forventet. Vi har stor respekt for de hold vi har mødt indtil videre. Det har været tætte kampe og vi har bestemt ikke gået let igennem alle kampene. Jeg tror ikke at puljen har været for nem, men i stedet, at vi har vist, at vi som et hold er rigtigt stærke.”

Klubmæssige udfordringer 

Han forklarer yderligere at udfordringen med at få stablet en, næsten, helt ny trup på benene ikke har ligget i spillermaterialet, men istedet i klubmæssige udfordringer:

“Jeg har som træner et stort netværk i forhold til de spillere jeg har trænet førhen. Jeg har derfor haft mulighed for at hente spillere ind, som jeg ved vil bidrage positivt til truppen. I forhold til organisation og struktur har vi dog mødt nogle udfordringer og jeg mener stadig, at der er nogle mangler i forhold til klubbens struktur og organisation.”

Fremtiden må vente 

Man kan stille spørgsmåltegn ved hvor truppen, efter sådan en start på sæsonen, ser sig selv i den nærmeste fremtid. Hvad ligger der i kortene for den helt nye trup? Cheftræneren, Şeref Mermerci, forklarer at truppen ikke på nuværende tidspunkt befinder sig i en position, hvor det vil give mening at se for langt ud i fremtiden:

“Vi har lagt en målsætning for dette år udelukkende. Klubben er i øjeblikket ikke stærke nok til at se 5 år frem på grund af klubmæssige udfordringer. Vores nuværende målsætning for denne sæson er at etablere os som trup i Serie 2, samt at undgå den fiasko vi oplevede sidste år i Serie 1 med nedrykning og store nederlag. Vi skal bygge en trup op, fra hvor vi står lige nu og derefter kan vi begynde at se fremad.”

Tæt og seværdig kamp ude mod Dalum IF 

I FC Avrasya’s næste opgør tager de en tur til Dalum IF’s hjemmebane. Dalum IF ligger i øjeblikket på en 6. plads og hvis du spørger Şeref Mermerci kan det godt tyde på at blive en tæt og intens kamp imellem de to mandskaber:

“Dalum IF er en modstander der har gjort det godt i deres seneste to kampe og der er ingen tvivl om, at Dalum IF til hver en tid kan stille op med en stærk trup. Det skal nok blive en seværdig og god kamp. Jeg tror ikke, at det bliver en kamp hvor vi kommer til at blæse dem ud af banen, men jeg tror stadigvæk stærkt på en sejr til os. Vi må se hvad der sker på kampdagen.”

Tror du også på sejr til FC Avrasya? Bookmakeren har dem som favorit til odds 1.65. Spil på kampen HER.