2 Division Nedrykningsspil

Odder-kommunikationschef før Greve-kamp: Første mål bliver afgørende

Foto: Spektrum Odder

Vi er ved at nærme os sæsonafslutningen. Hvad er jeres mål for de sidste kampe?
– Vi har en klar målsætning at finde bare et point i de sidste 2 kampe, så er vi sikret matematisk en ny sæson i 2.division. Jeg er dog nok den lidt mere objektive type og tror på at vi kan hente 2 sejre at slutte sæsonen på!

I står foran en ny kamp. Hvem møder I og hvornår spiller I?
– Vi skal til en ultra vigtig kamp ude mod Greve der kæmper for at undgå nedrykning. Taber vi den, får vi en forbudt for børn kamp i slutkampen mod Dalum, det vil vi gerne undgå! Vi tager til Sjælland endnu engang for at hente point(s), og spiller vi som mod Hillerød, så vinder vi også! Vi spiller lørdag i Greve!

Hvordan ser du jeres muligheder for at tage sejren i opgøret?
– Jeg har det lidt sådan, at vi bestemmer selv. Med alt respekt for modstanderen har denne sæson vist os på godt og ondt, at vi svinger noget for meget. Kan vi finde kampens røde tråd har vi bestemt gode muligheder for at vinde. Jeg tror det bliver en kamp hvor det første mål bliver usigeligt vigtigt!

Udfra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer op imod?
– Jamen, det kan let blive en desperados kamp, en rigtig duel. Ingen af holdene kan sådan set tåle at tabe, mens uafgjort for os vil være nok. Jeg er spændt på hvordan Greve vil handle kampen fra start, men vi er klar alle mand, så jeg tror vi trækker først, og får det afgørende mål i land. Vi er optimister!