2 Division Nedrykningsspil

Overordnet tilfredshed hos Dalum

Foto: Dalum Stadion

Hvilken slutplacering fik I og er du tilfreds med den placering, når du ser tilbage på Jeres målsætning?
– Vi blev numer syv i 2. Divisions Kvalifikationsspil og forblev dermed divisionsklub, hvilket var vores målsætning, så det er vi rigtigt velfornøjede over.

Hvad ville du evt. gerne have gjort anderledes i løbet af sæsonen, eller føler du bare alt gik som smurt?
– Der er altid elementer der kan gøres anderledes og optimeres både på og udenfor banen, så det vil vi i Dalum IF forsøge at gøre. Overordnet er vi dog meget tilfredse med foråret, hvor vort unge mandskab har indfriet vore forventninger. Spillerne har været en fornøjelse at samarbejde med, så vi er glade for at vi kan holde truppen sammen til den kommende sæson.

Hvordan skal I bruge de kommende uger – står den på let sommertræning, eller tager i et velfortjent hvil?
– Vi holder godt tre ugers ferie fra fodbolden og går så i gang med forberedelserne til den kommende sæson. Vor første turneringskamp i den nye 2. division afvikles i den første weekend i august.