Jyllandsserien Pulje 3

SØFTEN-CHEF EFTER AABYHØJ-KAMP: STOR ROS TIL RAMMER OMKRING KAMPEN

Foto: Søften GF

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
– Vi spillede 2-2 ude mod Åbyhøj

Hvis du ser på spil/chancer, var det så et fair udfald af kampen?
– Ja synes egentlig både vi og Åbyhøj havde vores perioder i kampen

Hvordan vil du beskrive jeres modstanderes præstation i kampen?
– De har et godt hold og ser ud til at have fundet mere rytme end i første opgør. I min optik er de for stærke til at ligge hvor de gør i tabellen, men det vidner nok mere om en stærk pulje, og at de lige skulle have relationerne på plads efter de afgange de oplevede før sæsonen. Hvis de trækker det korteste strå vil jeg nødig være det serie 1 hold der skal møde dem næste sæson

Når I skal tilbage på træningsbanen i den kommende uge, hvad skal der så arbejdes med så I står skarpest til næste kamp?
– Vi leverer på et flot niveau p.t og ser meget spilleglæde, så det handler mere om at holde jordforbindelsen og smadre igennem i de sidste 4 kampe i jagten på at skrive historie endnu engang i Søften, hvis vi lykkedes med at rykke i JS1

Hvis du skulle sende en buket eller en sviner, hvem skal så have den efter jeres seneste kamp?
– En buket til Åbyhøjs rammer omkring kampen. Med bolddrenge, fadbamser og grillpølser ved linjen gør de noget for at gøre det attraktivt at være tilskuer. God arbejde, og blot fedt at vi kunne være med til at give de mange tilskuere en god kamp og 4 mål ,på trods af at de fleste nok kunne have nøjes med de 2 til Åbyhøj