Jylland Serie 1 Pulje 7

Søften-chef før Kristrup-kamp: Vi har behov for en sejr

Foto: Søften GF

I står overfor sidste kamp i sæsonen. Hvem møder I og hvornår spiller I?
– Vi møder Kristrup på udebane Lørdag 16.15

Nogle har noget at spille, andre har ikke. Hvad er dine forventninger til sidste spillerunde?
– Jeg må indrømme, at det der fylder mest p.t er de 3 point Vivild har fået tildelt efter Helsted har indgivet protest mod VSK i deres kamp mod Vivild. Det endte så desværre med et mega spark i løgene til både os og Kristrup. Uværdigt intet mindre

Omkring jeres kamp. Hvad er dine forventninger til denne?
– Jeg håber det motiver os endnu mere til at vinde, for vi har nu behov for en sejr hvis vi selv skal afgøre det. Flemming Petersen fra Kristrup har på fin vis skitseret scenarierne i hans indlæg, begge hold skal bruge en sejr og Kristrups skal være overbevisende, hvis de skal overhale både os og Vivild, men så længe bolden er rund kan alt ske.

Hvilken type modstander regner du med at I står overfor i opgøret?
– Vi har spillet mange tætte kampe mod Kristrup og jeg tror ikke dette opgør bliver en undtagelse. Kristrup har spillet en virkelig flot 2. halvdel af turneringen og havde fortjent de bedre betingelser de havde for oprykning inden der gik ”skrivebord” i den.