Jyllandsserien 1 Pulje 1

Status på JS1: Nørresundby er DS-klar – Men hvem følger dem op?

Foto: Jyllandsserien 1

Det nordjyske mandskab har allerede ladet champagnepropperne springe og synge oprykningssangen, men for de en del af de øvrige mandskaber i Jyllandsserien 1, så er der stadig masser på spil i de sidste par spillerunder.

I Pulje 1 kæmper IF Skjold Sæby og Tjørring IF om 2.pladsen. Førstnævnte ligger har 24 point efter 12 kampe, mens Tjørring IF ligger to point efter. Midtjyderne kan dog glæde sig over at de stadig selv kan afgøre oprykningen. De to mandskaber tørner nemlig sammen i sidste spillerunde. En kamp, der kan blive en ren gyser.

I Pulje 2 er der mere kamp om pladserne, men for Silkeborg KFUM ser det dog rigtigt fornuftigt ud. De har fået et fire-pointsforspring inden de sidste par runder, og dermed kan Claus Christiansens mandskab selv afgøre det i næste runde, hvor de møder Vejle Boldklub. KFUM fører rækken med 27 point. Det er fire mere end FC Djursland, Agerbæk/Starup og Vejle Boldklub.

De tre forfølgende mandskaber står dermed overfor et par vigtige runder, hvor der ikke er plads til udfald i det tætte kapløb. FC Djursland har på papiret det letteste program med kampe imod de to dårligst placerede hold i rækken, Fredericia fF og Hatting-Torsted. De to andre forfølgere skal begge op imod Silkeborg KFUM

Hvem der joiner Nørresundby fB i Danmarksserien i næste sæson er vi snart klogere på. Play-off kampen om oprykning til Danmarksserien spilles onsdag d. 27. juni kl. 19.00 på neutral bane.