Københavnsserien

Tårnby FF-topscorer har spyttet godt i bødekassen

Tårnby FF. Foto: Pia Hersild

Hvilken spiller har haft den største X-Faktor på Jeres hold og hvorfor vil du gerne fremhæve ham?
– I den her halvsæson synes jeg klart at holdet har været vores X-faktor. Selvfølgelig er der spillere som er super vigtige for vores spil, men jeg synes at alle har steppet en tand op, og løftet deres niveau. Alligevel vil jeg nævne Forsvaret som i vores sidste par kampe har stået sindsygt stærkt, Victor sluttede næsten af på samme niveau som da han var på sit højeste. Sichlau, Clausen, Skovgaard på målet, Vores midbane med Hjul og især Garder har været hamrende stabile. Ziebrandtsen begyndte pludselig at blive en duelspiller som samtidig scorede mål, Patter bliver topscorer igen, og så har Rasmus Robrahn virkelig overrasket mig, en mand som kommer fra 2.holdet og endte med at blive en af vores vigtigste spillere. Jeg kommer nok heller ikke uden om vores backs Kenneth “Marcelo”, og Frederik “flotte fyr” som især har vist deres offensive kvaliteter. Alle har leveret på et højere niveau, og der har ikke været ligeså meget brok omkring hvem der starter og ikke starter, folk har bare leveret når der har været brug for dem, Mini, Blyme, Daller, Keller, Jensen, alle sammen folk der arbejde knald hårdt og leverer, det en fornøjelse at spille med dem! Så har trænerteamet været kloge til at analysere hvad vi havde brug for i de enkelte kampe, og generelt kommet med en rigtig god energi og vindermentalitet.

De fleste hold har en bødekasse, hvem har hen over foråret spyttet mest i den hos Jer?
– Der går rygter om at Patter vores topscorer har måttet lave et knæk eller to for at kunne betale og komme med til bødekassefesten d.23.

Forventer du der kommer “nyt blod” til Jeres trup i de kommende uger og har i nogle der forlader Jer?
– Vores dygtige assistenttræner Nicklas Svendsen forlader os desværre, de har mere brug for ham i BIF, og så fik han en skøn datter som han også skal have tid til. Der kommer højssandsynligt nyt blod. Hvis de skal være en del af FF skal de være villige til at give noget til holdet, ellers kan vi ikke bruge dem til noget.