Jyllandsserien Pulje 2

TJØRRING SKAL VÆRE KLAR FRA START MOD KJELLERUP

Patrick Sand, Tjørring IF

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde og hvad er succeskriteriet for jer i den kamp?
– Vi spiller mod Kjellerup lørdag den 6/10 kl. 10:45! Succeskriteriet er 3 point og fortsætte vores glimrende spil fra de sidste 3-4 kampe.

Hvis du ser på resultatet fra sidste spillerunde, giver det dig så tro på tingene før den kommende spillerunde?
– En 2-1 sejr mod puljens tophold, kan man vel kun være tilfreds med. Derudover måden sejren kom i huset på, så kan det kun give tro på tingene og tingene vi træner på hver tirsdag og torsdag. Der bliver arbejdet for

Hvem er den oversete stjerne på jeres hold – ham der uden at trække overskrifter er med til at sikre jer sejren i den kommende kamp?
– Det er ikke enkelte præsentationer, vi skal bruge for at vinde – tværtimod. Det der har fungeret for os, er at vi sammen, som hold, har arbejdet os til sejren. Positiv indstilling, aggressivitet og en tro på egne evner.
Det er sådan vi tager 3 point lørdag.

Hvilket nøgleord passer i din optik bedst på jeres kommende kamp?
– Vi har en revanche til gode, fra vores kamp tidligere på sæsonen. Men det bliver en svær kamp, for vi skal spille mod et hold, der kæmper for hinanden og uden tvivl tror 100% på point mod os. Så vi skal være klar fra start lørdag formiddag.